At træffe beslutningen om hvad jeres babys kommende køretøj skal være, er ikke just nemt. Men tit er det en smagssag og et spørgsmål om, hvad der passer bedst til lige nøjagtig jeres behov og jeres liv. Der er nogle ting, man skal kende til, og herefter kan man træffe sig valg. Både en kombivogn og en barnevogn kan være dyre, så det er godt at træffe det rigtige valg første gang.
Kombivogn – sådan virker den
En kombivogn er en vogn, der fungerer som barnevogn, og kan laves til klapvogn. Det fungerer ofte ved at man har et stel der kan bruges til begge dele, så har man en lift, der bruges når babyen skal bruge den som en barnevogn, når barnet så er gammelt nok til at komme i klapvogn tager man liften af stellet og kan nu bruge den som en ganske almindelig barnevogn. En kombivogn er således en lift du sætter oveni klapvogns-delen.
En af fordelene ved en kombivogn er at den ofte er mindre end en barnevogn og derfor nemmere hvis man bor i lejlighed og skal op og ned med barnevognen. Dette betyder også at hvis du har en mindre bil er den nem at have i bagagerummet. Der kan det ofte være meget sværere at pakke en barnevogn ind.
Desuden er en kombivogn lavere og smallere end en barnevogn. Du kan ofte ændre på højden af styret via teleskop-princippet, så vognen kan tilpasses høje som lave voksne. Kombivognen fylder mindre og vejer mindre end en barnevogn og fungerer både som barnevogn og som klapvogn.
Ulempen ved en kombivogn er dens liggemål (liggemål er hvor lang barnet kan være inden det skal bukke benene når det sover – dette skal gerne være så stort som muligt, gerne omkring 90 cm.) – en kombivogns liggemål er ofte noget kortere end en barnevogn, det betyder at barnet hurtigere vokser ud af den og således ikke kan sove middagslur i kombivognen, dette sker ofte omkring når barnet er et år.
Kører man en del med offentlige transportmidler, så fylder en kombivogn mindre end den traditionelle barnevogn og er således mere handy og praktisk for dig/jer. Fordelene ved kombivognen er, at man slår to fluer med ét smæk. Det vil sige; du undgår at købe både en barnevogn og en klapvogn.
Sove lur i kombivogn
Når barnet vokser ud af liften og stadig skal sove sin lur udenfor vil det så ske i klapvognsdelen. Det betyder at man skal have en kørepose eller lignende således barnet ikke fryser når det sover. En kørepose eller en god Voksipose er meget velegnet til dette formål, selv den billige model af voksiposen som man kan købe i Bilka er tilstrækkelig i denne situation (komme naturligvis an på hvilken model kombivogn du har købt).
Barnevogn – større liggemål
Fordelene ved en barnevogn er, at det er en “lukket vogn” med et langt liggemål, som barnet derfor kan bruge i lang tid. Mange små børn er glade for at få deres middagslur udenfor i barnevognen og de fleste fortsætter med dette til de når 3-års alderen ca.
Mange synes også, at det er rart at kunne ligge barnet ud i en lukket barnevogn med god isolering på kolde vinterdage. Hvorimod andre mener deres lille barn får det for varmt i en lukket barnevogn på de varme sommerdage, da der i en barnevogn ikke skabes så meget ventilation.
Men ligger du dit lille barn ud at få sin middagslur i barnevognen og blot giver det bodystocking på og måske et lille tyndt tæppe og en plads i skyggen, sover barnet godt uden at få det for varmt.
Du kan også vælge at springe helt over både barnevogn og kombivogn, afhængig af hvad jeres behov er, og købe en klapvogn fra starten. Lægge sædet ned, købe en lift, en Voksipose eller anden slags kørepose – og bruge denne løsning mens baby er helt lille og skal sove ude.